I Kreds Fyn består bestyrelsen udelukkende af frivillige.
Alle vores indtægter, som består af medlemskontingent, donationer igennem fonde, puljemidler og paragraf 18 midler, går ubeskåret til arrangementer og vores sommerhus på Langeland. Du kan læse mere om os her: LINK


Der er forskellige måder hvor du som privatperson, firma og institution kan støtte os:


Medlemskab:
Et medlemskab af Autismeforeningen koster 350 kr. om året, heraf går de 100 kr. til den lokale kreds. Hvis du melder dig ind som ”Bruger” går de 100 kr. dog til Autisme og Aspergerforeningen og ikke din lokale kreds.

Vi er afhængige af vores medlemmer. Uden medlemmer ingen forening. Og jo flere medlemmer, jo stærkere står vi politisk og økonomisk.
Meld derfor gerne hele hustanden ind i foreningen og opfordre gerne familie, naboer mv til at melde sig ind.
Institutioner, fagpersoner og firmaer er også hjertelig velkomne som medlem af Autismeforeningen.
Indmeldelse kan ske her: https://www.autismeforening.dk/bliv-medlem/enkeltmedlemskab/

Support EL:
Støt Autismeforeningen, Kreds Fyn via dit el- og naturgasforbrug.
Vi er tilmeldt Energi Fyns sponsorordning FynskSupport. Det betyder, at du kan blive supporter i vores forening ved at købe din el og naturgas hos Energi Fyn.
Hvis du vælger produkterne FynskSupportEl og FynskSupportGas, så giver Energi Fyn henholdsvis 2 øre/kWh el og 6 øre/m³ naturgas.

Det er ikke noget, der bliver lagt oven i din pris. Energi Fyn betaler!  
Du kan tilmelde dig på https://www.energifyn.dk/fynsksupport/ og husk at vælge Landsforeningen Autisme, Kreds Fyn, som den forening, du ønsker at støtte.
Alle kan tilmelde sig – også selv om du ikke får din el eller naturgas fra Energi Fyn i dag og uanset hvor i landet du bor.

Donationer:
Vi modtager gerne donationer, store som små fra privatpersoner og firmaer
Man kan frit vælge, om man vil støtte foreningens arbejde eller vores sommerhus på Langeland. Hvis du ønsker at lave en donation til et særligt arrangement, formål eller andet, er der også mulighed for det, kontakt da Kredsformand Lilli Jørgensen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Det er muligt at trække donationer op til 17.200 kr. fra i skat, værdien heraf er 26%, hvilket vil sige, at du får 26 kr. tilbage for hver 100 kr., du giver i donation. Ønsker du at benytte dig at dette, så skal din donation gå igennem Autismeforeningens hovedkontor, kontakt derfor kredsformand Lilli Jørgensen på forhånd, hvis du ønsker at trække din donation fra i skat på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Sommerhus:
Ønsker du at give en donation til vores sommerhus, så læs mere her: Donation og ønskeliste sommerhus

Tidligere donationer:

Firmaer:
Ifø: 2 toiletter
Hoppkids:: 2 køjesenge
Stark Svendborg: Morsø brændeovn
Nordic Dream: 2 enkelt senge
Moccamaster: 1 kaffemaskine

Fonde:
EnergiFyn fonden: 18.000,- til en varmepumpe
Ejendomsfonden: 30.000,- til havearbejde
Ejendomsfonden: 20.000,- eftergivelse af gammel gæld
Den A.P. Møllerske Støttefond: 100.000,- til terrasse, hegn og fliser rundt om sommerhuset

Private:
Cykler
Dragkiste
Trip Trap stol